Fordringshaverinfo

Fordringstyper til varme

Materialet nedenfor er det endelige og afsluttende materiale for forretningsområdet varme. Det er udarbejdet for at lette forsyningsselskabernes og systemleverandørernes arbejde med tilpasningerne af debitor- og fagsystemerne, så systemerne kan opfylde de nye stamdatakrav.

Materialet præsenterer de nye fordringstyper, der bliver oprettet i PRSM, samt de forudsætninger, der ligger til grund for de nye fordringstyper, herunder stamdatakravene og filterreglerne. Det erstatter alt det øvrige materiale, der tidligere er offentliggjort om varme, og består af følgende 3 dokumenter:

Fordringstypesaneringen er en samlet oversigt over resultatet af fordringstypesaneringen, herunder sammenhængen mellem de oprindelige fordringstyper i DMI og de nyoprettede fordringstyper, der skal anvendes af forsyningsselskaberne efter tilslutning til PSRM. Dokumentet beskriver også de forretningsmæssige og juridiske beslutninger og afklaringer, der ligger til grund for oprettelsen af nye fordringstyper samt fastlæggelsen af stamdatakrav og filterregler.

Fordringstypeoversigten er en oversigt over forretningsområdets nye fordringstyper, som skal anvendes efter forsyningsselskaberne er tilsluttet den nye inddrivelsesløsning. Den indeholder en beskrivelse af hvilke fordringer, der kan sendes til inddrivelse i PSRM i fordringstyperne, samt en kort beskrivelse af stamdatakravene og filterreglerne i skemaformat. Fordringstypeoversigten erstatter ikke fordringstypebilagene, men skal supplere dem ved at give et mere lettilgængeligt overblik over fordringstyperne, herunder stamdatakravene og filterreglerne.

Fordringstypebilagene er en bilagspakke, som samler alle de færdige fordringstypebilag for varme i ét dokument.

Generelle krav til portalbrugerne er et dokument, der beskriver de generelle krav, I som forsyningsselskab skal overholde, i forbindelse med at i indtaster fordringer i fordringshaverportalen.

 

Fordringstypesanering - varme Klik her, og se fordringstypesaneringen. (Offentliggjort den 6. maj 2021)

Fordringstypeoversigt - varme Klik her, og se oversigten. (Offentliggjort den 6. maj 2021)

Fordringstypebilag - varme Klik her, og se fordringstypebilagene. (Offentliggjort den 6. maj 2021)

Generelle krav til portalbrugerne - Klik her, og se de generelle krav. (Offentliggjort den 6. maj 2021)

 

Har I spørgsmål til forretningsområdet varme, skal I kontakte Gældsstyrelsen:

Skriv til fordringshaver@gaeldst.dk

Ring på 72 37 16 45 (mandag til torsdag fra kl. 9.00-15.00 og fredag fra kl. 9.00-14.00)